Hvorfor?

Jeg har så mange tanker i hovedet de her dage. Mange lægger sig op til spørgsmålet hvorfor?

Jeg vil jo gerne videre, hvorfor kan jeg ikke?
Jeg vil jo gerne give slip, hvorfor kan jeg ikke?

Hvorfor er det kun mig der har det hårdt? Hvorfor er det kun mig der savner?

Jeg savner min bedste ven .. Jeg tænker utroligt meget på han er “færdig” med sin uddannelse, og han klarede den, det vidste jeg han ville. Men jeg troede jeg skulle være der, for at fejre det. Jeg havde forbedre en gave til ham. Hvad skal jeg med den nu? Skal den bare smides ud?
Jeg er så sindsyg stolt af ham, og synes han er en bad ass.

Jeg forstår ikke vores latterlige diskutioner og skænderi nu. Jeg forstår ikke jeg ville bruge tid og energi på dem. Når vi kunne grine, fjolle og kramme i stedet.

Han vil altid være min første og store kærlighed. Jeg ønsker ham kun kærlighed og lykke igennem hans liv.
Jeg ville ønske jeg kunne gøre noget, for jeg ikke var i denne situation. Jeg ville faktisk ønske han ringede, kom hjem, krammede mig, spurgte om vi skulle prøve igen.
Jeg hader at have det sådan her, 4 måneder efter bruddet. Og stadig savne og længes efter ham.

Jeg er glad for min familie og veninder og venner. Jeg har så fantastisk støtte i dem, også folk jeg ikke snakkede med før. Min omgangskreds er blevet så meget større, jeg oplever flere ting nu. Men jeg har jo stadig lyst til at komme hjem, og putte med ham i sengen.

Jeg er måske ikke klar til at komme videre. Måske er mit hoved, men det er mit hjerte ikke.

Jeg var ved at rejse til Egypten i søndags. Jeg tjekkede fly afgange, hvad det kostede. Fordi jeg kunne se på hans instagram han var dernede.
Men min familie sagde, “giv nu slip”,tag ud med din ven og spis noget god mad”.

Jeg er stadig langt ude .. Jeg vil jo gerne være glad, jeg vil jo gerne videre, fordi det er han.
Men jeg savner fredagene hvor han kom hjem, lørdag/søndag hvor vi spiste hos hans mor.
Jeg savner at dele mit liv med ham.

Så nu 4 måneder efter, jeg græder stadig, min krop reagerer stadig. Jeg skal til lægen om 30 min, fordi jeg ikke har kunne sove hele natten. Min krop ryster, jeg er ør, utilpas, kvalme, ondt i hovedet.

 

Og nu står jeg tilbage med et fotografi af dig
Jeg tror du aldrig forstod, hvad det var du forlod
Og nu du kommet videre
Men jeg er stadig søvnløs
Og måske var det let for dig
Men du har truffet et valg
Og der var dybt da jeg faldt
Men jeg ved at jeg må videre

Jeg ville så gerne glemme dig
Og livet som vi havde før
Men jeg ved stadig ikke hvordan
Man gør
Og nu står jeg tilbage

Der er andre fyre, du kender mig
Problemet er at ingen af dem er dig og det min egen fejl..

Jeg ville ønske vi ikke skulle komme videre, og det ikke var for sent at tage os sammen.

Jeg vil altid elske dig

 

xoxo M